Anmeldelse af Maja Lee Langvad: Find Holger Danske
Anmeldelsen har været bragt i Weekendavisen den 2.
juni 2006
og bringes her ifølge aftale med journalist og anmelder Lars Bukdahl.
China Girl. DK Maja Lee Langvad kandiderer til at blive årets debutant med sine inderligt cool remser, readymades og spørgeskemaer om danskhedens lunkne kartoffel.
Blæk er tykkere end vand
Af LARS BUKDAHL
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske. 62 sider. 150 kr. Borgen
Lad mig straks gå i gang med mit hysteriske hype: Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en debutbog som Maja Lee Langvads Find Holger Danske (og så kvikt betitlet en).
Og ikke siden Eli I. Lunds debut jeg vil have sex med fremtiden har jeg læst en (debut)bog, der med en sådan egensindig vitalitet linkede sig på den 60'er-70'er-avantgarde, som de fleste yngre digtere ellers er bedre til at beundre blankt. Og ærligt talt kunne Berlingske og Gyldendal godt aflyse deres konkurrence om nydansk litteratur og bare give Maja Lee førstepræmien (så kunne rapperne Outlandish, Ataf, U$O og Zaki dele 2. og 3. præmien, for hey, tanter i Pilestræde og Klarboderne, de findes og har fandtes i et godt stykke tid nu som ægte digtere)
Hvis altså Maja Lee er nydansk, det er nemlig en af de flydende grænser, bogen grundigt plasker til; i det sidste af tre spørgeskemaer spørger hun sig selv: ”Hvilken nationalitet er du efter din mening? a. Dansker? b. Koreaner? c. Både danske og koreaner? c. Hverken dansker eller koreaner?” Men svarer ikke.
I de to første spørgeskemaer spørger hun sin biologiske mor og sin adoptivmor om det samme. Igen uden at få svar, rimeligt nok. Det er ambivalenser, der både er aktuelt-alment vedkommende i forhold til den kritisk forplumrede danskhedsdiskussion og dybt, inderligt personlige i forhold til det virkelige, voksne adoptivbarn MLL.
De øvrige spørgsmål i skemaerne er ikke mindre svære, for nogen, f.eks.: ”Mener du, at du har svigtet mig, eller mener du, at du netop ikke har svigtet mig ved at adoptere mig?” Den formelle, pastichiøse kølighed muliggør her paradoksalt nok en sjælden hård og præcis hudløshed.
Bogen veksler agilt og musikalsk mellem rene readymades, f.eks. fascimillle-gengivelser af Majas adoptionspapirer og lister over indholdet i asylansøgeres ”madkasser”, og mere eller manipulerede pasticher/parodier som f.eks. spørgeskemaerne og små, firedelte variationsremser over danske idiomer, f.eks. denne allerførste: ”blod er tykkere end vand/ blæk er tykkere end vand/ mælk er tykkere end vand/ tykmælk er tykkere end vand.”
Første og (delvist) andet afsnit koncentrerer sig om adoptionsmotivet – en grum readymade er en officiel beskrivelse af forskellige adoptionsbørnetyper: ”Børnene fra Chile ligner børn i Sydeuropa, og Adoptions Center har fået oplyst, at der vil være meget få børn med indiansk præg”
Tredje (og delvist andet) afsnit attakerer mere flaksende, men immer skarpt vores danskhedsfiktioner, bl.a. opstilles danskerloven, hvis sidste og 10. bud lyder ”Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk” (på siden overfor aftrykkes digterens indfødsretsbevis).
Fjerde afsnit er selve titelafsnittet, der indledes med følgende remse: ”Find Holger Danske/ Find Holger Nydanske/ Find Holger Udanske/ Find Holger Nudanske.” De tre første Holgere behandles i tre efter hinanden følgende, Scherfigsk bugtalte prosaer: ”Vi vil bringe diskriminationen af Holger Danske til ophør”, ”Vi har tilbudt Holger Nydanske at komme i praktik i Hjemmeplejen”, ”Vi har sat Holger Udanske på madkasseordningen”, hvorpå det lidet indbydende madkasseindhold oplistes.
Bogens sidste tekst remixer ur-avantgardisten Kurt Schwitters kortprosastykke ”2 herrer” som et skænderi mellem Holger Danske og Holger Nudanske (som unge), der brat og håbefuldt ender i en forsonlig beundring af hinandens bilspejle. For måske hedder de faktisk begge Holger Nudanske.
De gamle, danske konkretister blev aldrig for alvor og sjov politiske (det gjorde de brasilianske til gengæld!), men i Maja Lee Langvad har de omsider fået et barnebarn, som forstår at holde agitproppen bogstavelig såvel som spilfærdig, hende kan de sgu godt være stolte over, Vagn S. på Hauchsvej og Hans-Jørgen N. og Johannes L. oppe i deres sort-hvide konkretisthimmel. Dyrk bare denne remse-duo: ”find din indre svinehund/ find din indre ulvehund/ find din indre fårehund/ find din indre hønsehund” ”perkersvin/ perkerulv/ perkerfår/ perkerhøne”.
Mens andre yngre forfattere har sig et forfærdeligt (men tit både underholdende og kvalificeret) besvær med at forene deres politiske udtryksbehov med pligtskyldig kunstnerisk kompleksitet, spiller Maja Lee direkte og eftertrykkeligt igennem med sit skælmske pokerfjæs på et ”pæredansk/ æbledansk/ blommedansk/ banandansk” spækket med barberblade.
Disse kritiske øjne græder hermed blodigt af glæde.
